Læs avisen online

’Man kan ikke leve sammen uden at såre hinanden’

Lars Mikkelsens rolle i ’Flugten’ er sin kone utro og skuespilleren mener, at det er utopi at tro på, at man kan gå gennem livet uden at møde fristelser. Det handler mere om, hvordan man håndterer dem, forklarer han

Foto fra filmen
Foto fra filmen


’Man kan ikke leve sammen uden at såre hinanden’

Foto: Polfoto

Født 6. maj 1964. Gift med skuespiller Anette Støvelbæk.

Uddannet fra Statens Teaterskole i 1995.

Var en årrække tilknyttet Det Kongelige Teater, hvor han blandt andet medvirkede i ’Kærlighedens Kværulanter’ og ’Genfærd’.

Siden har han været tilknyttet Østre Gasværk, Kaleidoskop og Grønnegårds Teater.

Lars Mikkelsen fik sit gennembrud i tv-serien ’Edderkoppen’ fra 2000. På TV har han desuden blandt andet medvirket i ’Rejseholdet’, ’Nikolaj og Julie’, ’Krøniken’ og ’Forbrydelsen’.

På det hvide lærred har Lars Mikkelsen blandt andet medvirket i ’En kærlighedshistorie’, ’Nordkraft’, ’Kongekabale’ og ’Flammen & Citronen’.

Lars Mikkelsen modtog i 2007 De Danske Teaterjournalisters Hæderspris Årets Teater Pokal for sin hovedrolle i Holbergs ’Erasmus Montanus’ på Grønnegårds Teater.


’Man kan ikke leve sammen uden at såre hinanden’


’Man kan ikke leve sammen uden at såre hinanden’

Thomas sidder i køkkenet med sine børn. Bag ham går konen smilende rundt og sætter mad på bordet. Pludselig bliver Thomas’ opmærksomhed fanget af et tv i hjørnet, hvor en dansk kvinde toner frem på skærmen. Kvinden er Thomas’ ekskæreste. De har ikke set hinanden i mange år og alligevel er Thomas nødt til at kontakte hende.

Scenen er taget fra Kathrine Windfelds film ’Flugten’, hvor Lars Mikkelsen spiller Thomas, der ender med at være sin kone utro.

- Jeg tror, man beskriver noget, som sker hele tiden over hele Danmark, forklarer han og fortsætter:

- Man kan godt have mange stride holdninger til det med utroskab, men det er sjældent man kommer igennem livet uden at få den tanke eller ens partner får den.

Opfør dig voksent

Netop den tanke, at det er svært at undgå at få idéen, mener Lars Mikkelsen er meget vigtig.

- Som jeg ser det, er det kun visse trosretninger og ideologier, der kan afholde en fra at nære følelser for andre personer end lige den ene, man har forpligtet sig til. Det med at forpligte sig til et andet menneske og udelukkende det er en svær opgave, fordi livet byder på så mange ting, også fristelser.

For den 44-årige skuespiller handler det altså ikke om at undgå at blive fristet, men derimod om, hvordan man håndterer fristelsen.

- Spørgsmålet er, hvad man gør ved det, når man står i det. Så dealer man med det. Man opfører sig som et voksent menneske og finder ud af, hvad man gør ved det. Man må prøve at opføre sig ordentligt og hvis man så falder i, så falder man i, siger han.

Mikkelsen, der privat er gift med kollegaen Anette Støvelbæk, mener, at det er vigtigt at huske på, at det ikke kan lade sig gøre ikke at såre sin partner, når man lever sammen.

- Når man lever livet og er i berøring med andre mennesker, så kommer der fristelser. Så når man står hånd i hånd i kirken og lover hinanden at elske og ære hinanden, så kan man lige så godt love at såre hinanden, for det gør man. Man kan ikke leve sammen med et andet menneske uden at komme til at såre det.

Læs artiklen 'Lars Mikkelsens hellige krig' om skuespillerens syn på krigen i Afghanistan




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?