Den kretensiske kost er en af de sundeste i verden. I hvertfald hvis man ønsker at undgå hjerte-kar sygdomme og kræft.
Kretenserne lever længere end danskerne, og det er selvom det er et af de mest storrygende folkefærd i verden.
En væsentlig årsag er den traditionelle kost, befolkningen indtager.
De mange mio. oliventræer leverer sunde oliven som igen giver en meget anvendelig olie.
Kombineret med en stor mængde fisk i forhold til rødt kød, grøntsager, frugt og masser af krydderier, fås en kostsammensætning, der gør kretenserne til et af verdens sundeste folkefærd.
De traditionelle græske retter er velkendte i Danmark, men smager bedst, når de serveres i Grækenland.
De mest kendte retter man skal spise på Kreta er:
Græsk salat
Retten kan både spises som forret i en lækker middag, eller som hovedret.
Den indeholder oftest tomat, agurk, løg, oliven og græsk fetaost med en dressing af den bedste olivenolie fra Kreta og krydderier.
Tzatziki
De vigtigste ting der skal til for at lave denne ret er græsk yoghurt, agurk og hvidløg, salt og peber.
Er man på Kreta, serveres retten ofte med et par oliven som pynt.
Retten fås både som forret eller som tilbehør til hovedretten.
Moussaka
Denne græske ret, der kan minde om lasagne, har kødsovs, kartofler og auberginer som vigtigste ingredienser.
Krydderier og ost giver det ekstra pift, der gør retten til en af de mest populære.
Udover de nævnte retter skal man ikke snyde sig selv for græsk bøf, souvlaki og gyros. Der findes også god græsk vin.
Der skulle altså være alle muligheder for at bidrage til sundheden under turen til Kreta.