Læs avisen online

Ugens singleret: Grønkålssalat med 2 slags æbler

Grønkål er hamrende sundt og en af de salater, som ’redder’ julen for mange, forstået på den måde, at det er en af de salater som matcher julemad godt og som kan føles som en af de ’grønne heller’, som vi er mange der har brug for.

  • 16. december 2008 10:42
  • mad@sondagsavisen.dk
Foto: Louise Gert
Foto: Louise Gert


Ugens singleret: Grønkålssalat med 2 slags æbler og cashewnødder

Den giver ’liv i kroppen’, der hvor man føler en tunghed brede sig, af for meget, for fedt og for sødt.

Grønkålssalat med 2 slags æbler og cashew nødder

1 person


250 g frisk grønkål

1 æble: Elstar eller Pigeon

kerner fra ½ granatæble – brug den anden halvdel på surmælksprodukt eller som del af andre salater, fx ultrafintsnittet fennikel til fisk

en lille håndfuld cashew nødder

Dressing:

2 tsk rapskimolie piskes med 1 tsj æblecidereddike (alt. saften fra granatæblerne eller citronsaft) og krydres med lidt havsalt og friskkværnet sort peber

1. Rist nødderne på en tør pande og lad dem afkøle.

2. Skyl og tør grønkålen godt, det gøres fint i salatslyngeposer.

3. Klip eller skær kålen fra midterstrengen, der er for grov til salat.

4. Tag det fine og krøllede bladparti og hak det ultrafint, det kan gøres med en kniv, og det er vigtigt, at det er meget fint, nærmest som hakket persille. Har du en foodprocessor, gør den det rigtig fint.

5. Skær æbler i meget fine tern.

6. Del granatæblet, og vend vrangen ud og fjern kernerne, læg dem i en sigte og opsaml saften under (drik det, det smager fantastisk, eller hæld det over salaten). Fjern alle de hvide hinder du ser.

7. Bland hakket grønkål med æbletern, granatæblekerner og nødder og dryp med salatdressingen.

Ugens singleret: Cremet pastasalat

Ugens singleret: Julegullasch

Ugens singleret: Pasta carbonara

Ugens singleret: Sesamkylling med spinat og æg

Ugens singleret: Moules frites




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?