Djuna Barnes har udvalgt 10 favoritnumre fra 2008. Se listen her.
|
Djuna Barnes er en af Danmarks mest benyttede DJs. Hendes stil er alsidig og emmer af nysgerrighed og eventyrlyst.
Hver uge anbefaler hun musik på Sonday.dk
Åh well, endnu en liste. Med selvbestaltet smagsdommeri og se mig! Men det er jo den tid på året og jeg har lagt hovedet fint i blød og rippet alle spillelister og fundet gengangere og dem der virkelig stak ud og tegnede en rød tråd mellem det år, de repræsenterer og det kaos de lavede -på mine dansegulve. Her er de så i tilfældig rækkefølge.
Fantastisk lät fra de svenske folktronica wizz-kids. Så fint og klokkerent og så pludselig! en eksplosion af eufori. Et levende bevis på at der godt kan komme noget ok ud af konservatorierne og en dejlig melodisk hybrid mellem club og center-pub. Se en live-version her:
Yndlingspigerne og duoen der både synger og danser og snaver. Glem alt om både Outlandish fra Brønby Strand, Li-Lo og Sam-Ron fra Hollywood og Jenny from the block. Det her par - fra henholdsvis Frederiksberg og Sarajevo kommer til at skabe meget mere ballade end deres førstesingle allerede er i gang med. Tjek den spritnye video her:
Selvom Bootlegs, mashups eller whatever man kalder de fleste numre der er slasket mere eller mindre tilfældigt sammen – er stendød som genre. Så er der jo perler af undtagelser. Altså tracks der bliver koblet sammen med andre tracks og sød musik opstår. Den her var den største i år for mig. En sikker vinder. Jokeren. Det sidste kort der smides. Et nummer der glimrende kombinerer ny elektronisk lyd og ekstra bas og klassisk 90’er house og pianoloops. Og så er det jo altid sjovt at finde en passende grimasse – når ens forlængede mund af nogle højtalere, brager igennem med yoooou - got to show me love! Kan høres her:
Endnu en appetlig svensker. Alle elsker Lykke Li. Både de sortklædte og dem der er til pink og det lidt hårdere. Og jeg må melde mig i koret. Det er meget svært at modstå den helt særlige skabelon af 60’er inspireret tyggegummi pop, elektroniske afstikkere og en hæs og bundcharmerende hovedperson. Der er så mange hits på hendes debutalbum, at det var svært bare at vælge en enkelt. Et brudstykke. Officiel video her:
Sejt remix af en sej sang. De elegante poppunkere fra New York får en italo-disco overhaling fra boggie drengene fra Montreal. Og så er der jo ikke noget mere sweet, end at stå halv fem i luk og skråle the kids – the kids don’t stand a chance – når nu man selv, er en lidt ældre rotte udi faget sex, drugs and rock’n’roll. Skrål med her:
Måske det mest stilskabende band i mange år. Radikale, dekonstruerende og følsomme til de yderste af fingerspidserne. Der er meget der gennem tiderne er blevet kaldt electro-punk. Men det her - er det real deal. Smadrende og hamrende melodiøst samtidig. Hætten godt ned over de smukke øjne. Ensom i fællesskabet. Græd med her:
Årets – fortjent- mest hypede band. Med et look og en lyd der emmede af psycadelisk arv og en strømligning af tekst, klap og udtryk har Brooklyn bandet lavede en plade der vil blive husket og spillet længe. Det var svært at vælge mellem de mange pisse gode sange, men den her – er vel om noget en generationshyme for unge omkring de 00 - der endelig kan afløse 90’er slacker attituden fra Becks Loser og Radioheads Creep. Fake den hele vejen. Det er tid!
Årets worldklassiker. Med tilhørende eventyr og sydafrikansk drøm. Fra den mørkeste ghetto - til pladekontrakt med Apex Twin labelet WARP. Hel stramt og enkelt og sindssyg cathchy. Jeg har aldrig rigtig været til hverken bailefunk, reggaeton, ragga eller kuduro og så videre…men den her forstår jeg. Sådan rent instinktivt. Der ligger noget der ligner en officiel video her:
2008 var et år hvor der virkelig var tunger i kinden på den grynende housescene, der langsomt æder Europa op, med dyb dyb røst og appetit. Masser af trompeter, gøgl og balkan referencer, har der været at spore. Det her er det eneste i den kategori jeg kan holde ud. Det er så til gengæld også ren kærlighed. Franske Nöze som er en supercharmerende og rødvins-alkoholiseret duo. Crazy live, suveræne på plade. Bon voyage! Her:
Måske den allerstørste i år. Genialt træk fra Andrew Butler og resten af New Yorker disco slænget at få deres gode ven Anthony fra Anthony and the Johnsons til at komme og synge til et dansegulv. Den har virket hele vejen igennem fra homo hipster fester til langt ind i almindelige heteroseksuelle danske hjem. Dans med her: