Læs avisen online

Rædselsmåned for aktierne

Oktober var mareridtsagtig for aktierne, men Aktieinfo Danmark mener, at det åbner for nye muligheder



Rædselsmåned giver muligheder

Oktober blev en ualmindelig barsk måned for aktørerne på de finansielle markeder.

I et forsøg på at skabe ro indførte en række lande redningspakker for at sikre kreditgivningen mellem banker og kunder.

Derudover blev renten sat ned i en række lande - dog ikke i Danmark, hvor renten steg som følge af pres på kronen. Der var i udpræget grad tale om brandslukning. Til sidst lykkedes det at slukke branden, men gløderne ulmer stadig. Det endte med et tab på 20 procent for de ledende danske aktier.

Vestas-aktien er en folkeaktie, alle har en holdning til. Aktien nåede i oktober at falde med 60 procent, før det blev for meget og nye købere kom på banen. Halvdelen er nu vundet tilbage.

Ny statistik fra Internetmæglerne, Nordnet, Saxo Bank og E*Trade viser, at handel i Vestas aktien stod for 34 procent af antallet af gennemførte handler i oktober, og den samlede mængde af handler satte også ny rekord.

Billige aktier

Uroen har været ekstrem. Nu synes der dog at være begyndende ro på markedet, og med præsidentvalget i USA kan aktørerne igen fokusere på nøgletal og indtjening. Min holdning er, at for meget negativt er regnet ind i de aktuelle niveauer. En række udestående problemer skal løses, og virksomhederne får det svært i dette kvartal.

Prisfastsættelsen på aktier sker altid på baggrund af forventninger til fremtiden. Der er udsigt til et par måneder med stagnation i økonomien, derefter tror jeg, at præsident Obama vil kunne skabe tro på fremtiden i USA. Når det drejer sig om investeringer, skal man være foran, derfor anbefaler vi, at man nu køber aktier, som er blevet decideret billige og som rummer god substans.

De vil med stor sandsynlighed ligge markant højere i kurs om et halvt år. Eksempler er DSV, Carlsberg, Vestas, A.P. Møller - Mærsk, Novo Nordisk og FLSmidth. Artiklens forfatter ejer aktier i de fire førstnævnte selskaber.

Se mere på: www.passelvdinepenge.dk




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?