Læs avisen online

Det giver mening at være offentlig ansat

Roskilde Kommune er begyndt at brande sig som arbejdsplads - og det giver pote

  • 11. november 2008 10:54
  • ia@sondagsavisen.dk


Det giver mening at være offentlig ansat


Det giver mening at være offentlig ansat

På dansk kan man også sige 'den attraktive arbejdsplads' i stedet for employer branding.
Det handler om, hvordan man bedst tiltrækker de rette kandidater og fastholder de gode medarbejdere. En vigtig del af det er også, at tidligere medarbejdere taler godt om virksomheden.

Læs mere om employer branding på: www.adviceas.dk


Det giver mening at være offentligt ansat

Det er en langsigtet og velovervejet indsats, der ligger bag Roskilde Kommunes kampagne, som netop er skudt i gang for at markere kommunen som en god og attraktiv arbejdsplads.

Først gennemførte man en undersøgelse af medarbejdernes trivsel, og den fortalte klart, at det er meningsfuldt arbejde at være ansat ved kommunen. Det resultat har kommunen bevidst brugt i sin såkaldte employer branding.

- Ja, det har allerede en effekt. Vi har plakater oppe i byen, og i biografen vises en film med medarbejdere, der fortæller om det gode ved deres arbejde. Vi kan se ledere og ansatte rette ryggen og være stolte af deres indsats i Roskilde Kommune. Vi er i fuld gang med at få budskabet ud, siger Yvonne Barnholdt, direktør for kommunens HR-afdeling.

Fokusér på det I er gode til

- Det er lidt en anden disciplin at employer-brande en offentlig virksomhed. En vigtig pointe er, at du er underlagt demokratiets kontrol. Hele tiden skal man huske at forfølge tanken om, hvorfor vi er til, og hvem vi er til for, siger hun.

Offentlige virksomheder skal heller ikke rutte for meget med pengene. Man er i det offentlige ofte mere kreative og bedre til at gå ind i netværk, når budskabet om den gode arbejdsplads skal ud. Desuden er det vigtigt ikke at reproducere den negative fortælling, men i stedet fokusere på det, man er god til.

- Vi brander for vores 7.500 medarbejderne, for de gør et godt stykke arbejde. Høj etik er vigtig, for de ansatte skal kunne genkende det, vi påstår. Af samme grund har vi også arbejdet så længe med kampagnen. Vi tør godt bruge den i dag, for vi ved, at den holder vand, siger Yvonne Barnholdt.

Omdømmet tiltrækker ansøgere

Den samlede kampagne har et budget på cirka 450.000 kroner. - Vi kan se, at vi i langt mindre grad tiltrækker nye medarbejdere gennem annoncer i trykte medier og mere via arbejdspladsens omdømme. Og kampagnen her koster faktisk ikke mere end cirka tolv jobannoncer i en landsdækkende avis, siger direktør Yvonne Barnholdt og fortsætter:

- Vi finansierer endda kampagnen ud af penge, som vi sparer på traditionel jobannoncering. Det gør vi, fordi vi kan se, at nogle af de penge, der bruges på trykte medier, ikke giver nok effekt. Så vi skal tænke anderledes og gå andre veje, når vi rekrutterer nye medarbejdere.




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?