Læs avisen online

Skoler ignorerer sure smileys

82 skoler har fået sure smileys for alvorlige problemer med arbejdsmiljøet. Kun syv har rettet op på de farlige forhold



Skoler ignorerer sure smileys

Danske børn lever livet farligt, når de er i skole. Fritstående flasker med farlige væsker og manglende udsugning i fysiklokalerne er blot nogle af eksemplerne på det sundhedsskadelige arbejdsmiljø, som i 82 tilfælde har fået Arbejdstilsynet til at finde de sure smileys frem.
Det afslører Nyhedsbrevet 3F i en gennemgang af Arbejdstilsynets smileyordning inden for undervisningsområdet.

De farlige forhold skulle gerne resultere i, at skolerne rettede fejlene. Men det er nærmere undtagelsen end reglen, at skolerne efterkommer påbuddene inden for Arbejdstilsynets tidsfrist. Blot syv af skolerne har taget de sure smileys til efterretning og gjort noget ved børnenes dårlige undervisningsmiljø.
Det ryster Ole Juhl, som er leder på Dansk Center for Undervisningsmiljø.

- Rigtig mange skoler er plaget af skimmelsvamp, fugt, dårlig udsugning og revner i bygningskonstruktionerne. Og det virker, som om man ser højt og flot på de påbud, som Arbejdstilsynet giver til skolerne, siger han til Nyhedsbrevet 3F.




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?