Læs avisen online

5 ting du ikke må gøre på skiferien

Udover at det kan være en dårlig ide at sætte hænderne igennem remmen på skistavene, så er følgende 5 råd yderst praktiske at huske på.



5 ting du ikke må gøre på skiferien

Indsend dit bedste feriebillede og deltag i konkurrencen om et par lækre adidas ID2 skigoggles.

Konkurrencen kører indtil fredag d. 14. november 2008. Se mere her


5 ting du ikke må gøre på skiferien


1. Bland ikke alkohol og skiløb
Undlad at drikke alkohol før og under skiløb. Alkohol nedsætter din koncentrationsevne og evne til at reagere hurtigt. Gem i stedet den kolde fadøl eller Jäger-teen til afterski sammen med vennerne.

2. Stå aldrig offpiste alene
Skiløb i offpisten kan give fantastiske oplevelser, men det kan også udvikle sig farligt, hvis du begiver dig ud i ukendte områder. Har du lyst til offpiste, så gør det altid sammen med en stedkendt bjergguide. Udover at kunne guide dig til alle de bedste bjergsider i området så kan bjergguiden give dig fif til, hvordan du forbedrer dit offpiste-løb.

3. Ikke børn i bæresele på ryggen
Er I en familie af sted med små børn, så lad være med at køre rundt med børn i en bæresele på ryggen. Falder du, kan du skade barnet. Det er også set, at børn har fået alvorlige forfrysninger.

4. Undervis ikke kæresten eller børnene selv
Med mindre du er meget pædagogisk anlagt, så kan det ikke anbefales at kaste sig ud i at undervise kæresten eller egne børn. Det fører meget ofte kun til skænderier og dårlige oplevelser.

5. Ikke skitøj i skiposen
Flyver du på skiferie, kan det være nærliggende at lægge sit skitøj ned til skiene i skiposen. Det kan ikke anbefales. Har flyet overvægt eller er i tidsnød, så er det altid specialbagage, såsom skiposer der efterlades. Ski kan lejes, men det er træls at stå uden skitøj på destinationen, og her er der ingen erstatning at hente hos flyselskabet.




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?