Kartoffelsuppe er en herreret, som hele familien elsker, og særdeles aktuel her i efterårsferien, som jo oprindeligt kaldes for ’kartoffelferien’.
Kartoffelsuppen kan bestå udelukkende af kartofler, men denne suppe er gjort enæringsmæssigt og smagsmæssigt mere elegant.
Halvdelen af råvaren er nemlig knoldselleri, og det er en god måde, at få den grøntsag ’solgt’ på, fordi det er nemlig ikke alle, der lige springer ombord i den.
Toppingen er et miks af sprød skinke, radiser (der af nogen kaldes for ’nordens chili’) og purløg, der kun bekræfter, at man kommer rigtig langt, og når gode smagsmæssige højder ved at bruge friske krydderurter.
4 personer
4 bagekartofler
selleri, halvdelen af mængden vægtmæssigt af kartoflerne
1 bdt. bundet timian
1 l vand, god hjemmelavet grøntsags-hønse-bouillon eller den gode øko-
grønsagsbouillon Herbamare fra ’brugsen’, helsekosten og meget velassorterede supermarkeder
havsalt
1 spsk. rapskimolie
2 dl lun mælk
2 spsk. piskefløde, se filmen om smør og fløde på søndagsavisen.dk
2 tsk. rapskimolie
friskkværnet sort peber
Topping:
4 skiver lufttørret skinke: lokal dansk, parma (Italien) eller Serano (Spanien)
- lægges på bagepapir i 200 grader varm ovn ca. 5 min. til gylden og sprød, hvorefer den lægges på fedtsugende papir (køkkenrulle) og når den er afklet, hakkes den semi-fint
1 bdt. radiser, renses, skylles, tørres – og skæres i tern
1 bdt. purløg, klippes fint
Tilbehør:
ristet rugbrød, evt. som crutons: du skærer rugbrød i tern og rister dem på en tør pande, vælge groft rugbrød med masser af sunde fede kerner, så bliver croutons fine sprøde!
1. Skræl kartofler og selleri og skær dem i tern, kom dem i en gryde med timian, væde, salt og olie. Lad det koge mørt, ca. 12 min.
2. Blend (stavblender) nu med lun mælk, piskefløde og rapskimolie, husk at tage timianbuketten op inden du blender!
3. Smag til med salt og peber. Ønsker du suppen tyndere, kan du justere med mere væske, efter eget valg. Du kan også komme en spsk. lys eddike i, eller en sjat hvidvin.