Direktører diskuterer arbejdsliv og ledelse med provo'er, politikere og proletarer
36 år
Adm. direktør og medstifter af Innovation Lab
65 år
direktør i A. J. Aamund A/S
bestyrelsesformand i Bavarian Nordic
- Fornyelse kommer ikke af sig selv. Der er stor inerti i erhvervslivet i forhold til fornyelse. Det nye skal sparkes ind, og derfor er vi nødt til at have kønskvoter.
Der er for mange bestyrelseslokaler med de samme gamle mænd med tis på bukserne og remoulade på slipset, der får lov til at blive ved med at bestemme. De har behov for noget modspil, og det er ikke nødvendigvis noget, de selv søger.
Gamle mænd med tis på bukserne og remoulade på slipset |
|
Foto: Carsten Lundager |
I en introduktionsperiode må der være nogle køns- og aldersbestemte kvoter, så der kommer en ligelig fordeling.
I dag er det ikke længere erfaring i sig selv, som er et gode. Den teknologiske udvikling har gjort, at nogle af de yngre generationer på arbejdsmarkedet er opvokset med internet. De har en anden intuitiv forståelse end de gamle halvonkler, som stadigvæk tror, at det nok skal gå, hvis de bare får et pc-kørekort.
Kvinder har på samme måde også noget andet at byde ind med.
Kønskvoter er lige så meget for at sparke til kvinderne, så der kommer flere kvinder i ansvarsfulde lederhverv. Så må vi bare lige over de fem år, det tager i introduktionsperioden, og så skal kvoterne ud igen.
Organisationskvinderne gaber som karper, der er trukket på land |
|
Foto: Carsten Lundager |
Karrierekvinder ønsker ikke kønskvoter. Jeg kaldte det bimbokvoter i en tv-diskussion - der blev Lone Dybkjær fanme sur - he, he.
Kønskvoter er en diskriminering af kvinder. Kommer Ulla-et-eller-andet ind i en bestyrelse, ved man ikke, om det er på grund af kvoten, eller fordi hun er den bedste. Diskussionen om kønskvoter i bestyrelser er forløjet, fordi en virksomheds ledelse består af to dele af et hele - en direktion og en bestyrelse.
Det er hen i vejret kun at tale om kvoter i bestyrelser, hvis man ikke også er fortaler for kvoter i direktioner. Men det vil kvinderne jo ikke. De betragter bestyrelsen som sådan nogle gamle hønisser, hvor man godt kan få kvinder ind, for der betyder det ikke så meget. Men i direktionen, uha, det er jo der, virksomheden skal ledes, så der tør de sgu ikke lave kvoter.
Hver gang jeg bringer det argument på banen, sidder organisationskvinderne og gaber som karper, der er trukket på land.
Vejen til at få flere kvinder i bestyrelser er at motivere kvinder til at tage topjob.
Bestyrelsesmedlemmer bliver primært rekrutteret fra administrerende direktører i andre virksomheder. Det er fødekæden man skal have fat på.