Vi bruger flere uger på overspring
Overspringshandlinger stjæler flere uger af vores arbejdstid. Og det er ikke kun skidt for arbejdsgiveren. Du kan blive stresset af at tage en slapper
12. marts 2010 14:00
Af RIKKE DANIELSEN rd@sondagsavisen.dk
De fleste af os kender det alt for godt. Vi skal lige vende gårsdagens tv-program med en kollega, fylde kaffekoppen op eller tjekke vejret i Barcelona, før vi går i gang med en arbejdsopgave.
Vi bruger typisk mellem 10 og 19 minutter på overspringshandlinger i løbet af dagen. Det svarer til halvanden arbejdsuge om året.
Det viser en undersøgelse, som Interresearch har foretaget for Søndagsavisen.
- Overspringshandlinger foretager vi, når vi ikke kan overskue det projekt, vi skal i gang med. Men overspringshandlinger giver os stress, fordi der er en masse, vi ikke får gjort, siger Camilla Holst, psykolog og ejer af Cityterapi.
Svært at vælge og sige fra
Overspringshandlinger bunder i, at de fleste af os har svært ved at vælge alt det fra, der er irrelevant.
- Det kan være, hvis en kollega kommer og vil fortælle et eller andet. Så er vi alt for dårlige til at sige fra. Desuden glider vi let hen, hvis vi sidder med en opgave, som er svær. Så spilder vi i stedet tiden med at tjekke nyheder eller nippe planter. Advarselslamperne bør begynde at lyse, når man begynder at stresse over, at man ikke føler, at man når noget, selv om man arbejder og arbejder, siger Camilla Holst.
Hyggelig selvdestruktion
Ifølge rådgiver i personlig planlægning Dorthe Rindbo er det ikke bare en fordel for din arbejdsgiver at slippe af med overspringshandlingerne.
- Der er ikke nødvendigvis noget galt med overspringshandlinger, så længe de ikke tager overhånd. Men hvis du bruger meget eller al din tid på kreative overspringshandlinger, kan det resultere i stress, siger Dorthe Rindbo.
Mange overspringshandlinger er også et symptom på stress, fordi vi bruger overspringshandlinger som flugt.
- Ofte er vi så meget under pres, at vi akut har brug for en pause. Men flugt i form af en overspringshandling hjælper ikke, fordi det gør os yderligere stressede. En overspringshandling er en hyggelig form for selvdestruktion. Vi bruger vores tid på ligegyldige ting, mens vi bliver mere og mere stressede over, at vi ikke har tid nok, siger Dorthe Rindbo.
Find årsagen
Du kan dog selv gøre en indsats for at slippe af med dine overspringshandlinger ved at finde ud af, hvad dine typiske overspringshandlinger er, og hvilke opgaver du udskyder.
- Overspringshandlingerne er ofte et symptom, for eksempel på dårligt selvværd, manglende kompetencer, perfektionisme eller en grundlæggende frygt for fiasko, siger Dorthe Rindbo.
- Mange vil opdage, at når de begynder at arbejde med de underliggende årsager, så dropper de overspringshandlingerne, siger hun.
Top 13 i overspring:
1. Snakke med kolleger
2. Hente kaffe
3. Surfe på nettet
4. Gå på toilettet
5. Tjekke privat mail
6. Rydde op
7. Spise
8. Tale privat i telefon
9. Tjekke Facebook
10. Læse avis
11. Holde rygepause
12. Høre radio
13. Gå i kiosken/kantinen
Så meget tid bruger vi:
Interresearch har spurgt 486 personer, hvor mange minutter de dagligt bruger på overspringshandlinger på jobbet.
Tid pr. dag Andel Tid pr. år
1-9 minutter 21,6 % 17 timer om året (mere end to dage)
10-19 minutter 28,3 % 50 timer om året (knap 1½ uge)
20-29 minutter 16,6 % 83 timer om året (mere end 2 uger)
30-39 minutter 11,5 % 117 timer om året (mere end 3 uger)
40-49 minutter 4,1 % 150 timer om året (mere end 4 uger)
50-59 minutter 5,5 % 183 timer om året (knap 5 uger)
60+ 12,4 % Mere end 200 timer om året
Udregning: Det gennemsnitlige minuttal er ganget med 200 arbejdsdage og divideret med 60.