Privatskoler vil også have test

De nationale test har været en svær pille at sluge for folkeskolerne.

Anderledes let glider den ned, når den er frivillig. Til efteråret kan privatskolerne nemlig frit vælge, om de vil indføre de nationale test eller ej. Og det vil de gerne.

En rundringning, som Søndagsavisens har foretaget til 34 skoleledere, viser, at kun to er direkte imod, mens fem endnu ikke har bestemt sig.

- Vi kobler os på og ser, om vi kan bruge dem til noget. Kan vi ikke det, må vi overveje, om vi vil fortsætte, siger Peter Jyrk, der er skoleleder på Kaptajn Johnsens Skole på Frederiksberg.

Han og de andre skoleledere følger folkeskolernes erfaringer på nært hold. To bekymringer går igen: Skal resultaternes offentliggøres? Og hvilken indflydelse vil de få på undervisningen?

- Jeg synes ikke, det giver mening at offentliggøre resultaterne.

- Og hvis vi får en fornemmelse af, at forberedelser til de nationale test begynder at gribe for meget ind i undervisningen, så dropper vi dem. De nationale test skal fylde så lidt som muligt, slår Peter Jyrk fast.

Benedikte Ask Skotte, der er formand i Skole og Samfund, er glad for, at privatskolerne tager de nationale test til sig.

Hun håber, at de med tiden får samme gennemslagskraft ude i folkeskolerne.

Men hun bider samtidig mærke i, at privatskolerne heller ikke bryder sig om at offentliggøre test-resultaterne.

- Vores holdning har hele tiden været, at de ikke er egnede til offentliggørelse, siger hun og opfordrer politikerne til at slå ørerne ud og tage skoleledernes skepsis alvorligt.

De nationale test er først lige blevet introduceret. Derfor mener Benedikte Ask Skotte, at det kunne klæde politikerne med lidt mere is i maven.

- Giv nu de nationale test den ro, de bør have, siger hun.

Det er der dog ikke ret meget, der tyder på, at de får.

Allerede i maj vil regeringen tage stilling til, om resultaterne skal være offentlige.

- Vi prøver at få en bred aftale. Men der er sådan set et VKO-flertal for, at resultaterne skal være offentlige, siger De Konservatives uddannelsesordfører Rasmus Jarlov.

Han påpeger desuden, at resultaterne får en social korrektion. Elevernes sociale baggrund bliver en del af den komplicerede beregning, der skal være offentligt tilgængelig.

På den måde vil en skole i Gentofte ikke nødvendigvis klare sig bedre end en i Københavns nordvestkvarter.

- Det, der gør en skole god, er ikke, at den scorer højt i en test. Det handler om, at den formår at hæve det niveau, eleverne starter med at have, siger han.