Job
10. marts 2010
Foto: Colourbox

Har din mave stress?

Uregelmæssige måltider og dårlige madvaner. Det er ikke så underligt, hvis din mave gør oprør. Se, hvordan du får styr på en stresset mave.
8. februar 2010 08:30
Af STIG WILLIAM NISSEN, swn@sondagsavisen.dk
Fra møde til møde, høje krav om resultater og dårlige madvaner.

Det er ikke så underligt, hvis en hektisk og stresset hverdag får din mave til at gå helt i baglås.

Cirka 10 - 15 procent af alle svenskere er plaget af maveproblemer. De typiske symptomer er er oppustethed og sure opstød, skriver netavisen Chef.se.

10 veje til en afstresset mave

Nina Ahm, der er kostrådgiver og forfatter til bogen 'Kostrådgiverens kogebog', giver her 10 tips, som din mave vil takke dig for:

1. Sørg for at få en god og stor morgenmad. Morgenmaden danner grundlaget for dit humør, dit blodsukker og din forbrænding resten af dagen.

2. Vælg god og nærende morgenmad, og spis den i fred, mens du samler tankerne og lader dine batterier op.

3. Spis regelmæssige måltider og vælg produkter, der giver masser energi, og som er lette at forbrænde.

4. Spis vandopløselige fibrer som for eksempel havregryn. De er milde ved en følsom mave.

5. Drik kun kaffe i moderate mængder.

6. Undgå meget fed mad, hvidt brød og sukker.

7. Nogle maver er følsomme over for fibre. Forsøg i en periode at skære ned på bælgplanter, rå grøntsager og fuldkorn, og se, om det virker.

8. Reducer indtagelsen af alkohol.

9. Din mave kan være urolig, fordi du er allergisk eller intolerant over for gluten eller laktose. Drop først gluten i to uger, og se om det virker. Og prøv så at undgå laktose i to uger, og se, om det virker.

10. Drik kamillete. Det virker beroligende og krampestillende på maven.
Annonce
Kommentarer (3)
Ja..
8. februar 2010 12:26
Det ville jeg da også hellere foretrække frem for ovenstående råd. For hold kæft hvor bliver livet dog kedelig. Havregryn, grønsager og kamillethe. Og motion. Hmmmm hellere stresset mave end et spildt liv.
Flemming
8. februar 2010 17:32
Det er kun dovne mennesker der er stresset.
Christian
26. februar 2010 11:42
Er du stresset Flemming?
Tilføj en kommentar
Dit navn:
Brugernavn:
Password:
E-mail:
Adresse:
Postnummer og by:
Telefon:
Kommentar-ID:
Kommentar:
Job lige nu