Job
2. september 2010
Foto: Colourbox

Sådan lærer du dine nye kollegaer at kende

Det kan være svært at knytte bånd til de nye kollegaer. Se, hvordan du hurtigt kommer ind i varmen.
2. februar 2010 13:45
Af STIG WILLIAM NISSEN, swn@sondagsavisen.dk
Det er altid forbundet med nervøsitet at være den nye dreng eller pige i 'klassen'.

Det kan være svært at gennemskue, hvordan sammenholdet er mellem de nye kollegaer, og man risikerer at blive kaldt 'den nye' i lang tid.

Det norske jobsite Monster.no har samlet en række tommelfingerregler, der gør det lettere at komme ind i varmen i en fart.

Slå ørerne ud

De første par dage bør du være ydmyg i din væremåde. Hør efter, når dine kollegaer taler, og vær frem for alt interesseret i at høre, hvad de har at sige. Det er klart, at du skal stille spørgsmål, hvis der er noget, du ikke forstår. Men jeg-ved-bedst-attituden duer ikke.

De gamle kollegaer

Det er meget almindeligt, at man taler om sit gamle job. Men tænk nøje over, hvad du siger. Taler du dårligt om dine gamle kollegaer, risikerer du, at de nye bliver bange for, at du kunne finde på at bagtale dem. Vær i stedet positiv.

Kliker

Lad være med at alliere dig med bestemte kliker fra begyndelsen. Gør du det, kan du frarøve dig selv muligheden for at skabe vigtige og brugbare kontakter med andre.

Fyraftensbajere

Bliver du inviteret til fyr¬aftensbajere eller andre sociale begivenheder efter arbejde, så tag med. Det er din mulighed for at lære dine nye kollegaer at kende under mere afslappede forhold. Det viser, at du er interesseret i dine kollegaer. Du behøver ikke at være den sidste, der går. Men du bør heller ikke være den første.
Annonce