Netsurfere bliver deprimerede
Britiske forskere mener at have fundet en sammenhæng mellem netsurfing og depression
8. februar 2010 15:23
Af JENS AAGAARD, jaa@sondagsavisen.dk
Jo mere tid man bruger på internettet destor større sandsynlighed er der for, at man ikke er lykkelig, konkluderer forskere fra Institute of Psychological Sciences ved universitetet i Leeds.
Men om folk bliver deprimerede af at netsurfe eller om det er de deprimerede, der bliver tiltrukket af overdreven netsurfing, tør forskerne ikke gætte på.
- Internettet spiller nu en stor rolle i vore moderne liv, men fordelene er også ledsaget af en mørkere side, siger lederen af forskerholdet, Catriona Morrison til Yorkshire Evenig Post.
De britiske forskere brugte selv internettet til at komme i kontakt med de 1300 briter i alderen 16 til 51 år, der deltog i undersøgelsen.
- Der var en stor sammenhæng mellem den tid, de brugte på internettet, og hvor deprimerede de følte sig, siger hun.
Blandt de deltagende fandt forskerne også en gruppe, der er decideret afhængige af internettet.
- Mens mange af os bruger internettet til at betale regninger, handle og sende e-post, så er der en lille gruppe, som har så store problemer med at kontrollere, hvor meget tid de tilbringer på nettet, at det påvirker deres dagligag negativt, siger Catriona Morrison.
- Vores undersøgelser indikerer, at overdreven brug af nettet kan knyttes til depression, men vi ved ikke, om man bliver deprimeret af at bruge nettet eller om det er depressive mennesker, der i særlig grad bruger tid på netsurfing. Det vil videre forskning forhåbentlig klarlægge, siger hun.
ikast1968
9. februar 2010 09:45
Hvad kan man så bruge undersøgelsen til? Mærkelige fejlslutninger
København 2300
9. februar 2010 11:27
Jeg er på nettet hver dag, 1 time om morgen 4 - 5 timer om aften. Der er mange spændende tilbud, man kan læse mange bøger gratis og 1000 ting mer. Jeg bliver ikke deprimered af det, tværtimod. Til gengæld ser jeg aldrig TV. Undersøgelsen er bullshit.
Til københavn2300
9. februar 2010 16:06
Undersøgelserne er overhovedet ikke "bullshit"! Og lær for fanden da lige at stave ordentligt inden ru rakker ned på ting, fjols? Jeg kan da selv mærke en klar sammenhæng mellem overdrevet brug af internet og tristhed. Så du lukker bare, tak D;
JD
10. februar 2010 02:10
Jeg tror der er en sammenhæng. Både at folk som er deprimerede vil helst være hjemme, men alligevel have kontakt med omverdenen. Dem der bruger nettet meget og bliver træt af de samme sider og ikke kan finde på så meget nyt, vil nok blive deprimeret. Så jeg tror den går begge veje. Jeg bruger ca. 2-2½ time sent om aftenen. Om dagen gider jeg slet ikke lukke den op.
At læse længere indslag eller ligefrem bøger, kan jeg ikke holde ud. Skal jeg læse vil jeg have bogen/tidskriftet i hånden.
arghhh
20. februar 2010 18:26
TIL Til københavn2300 er dit saa saadan at det er fordi du er depri at du er mere og mere paa nettet ..eller mener du at nettet goer dig depri