|
Ferieliv.dk
2. september 2010
| |
Vidunderlige Venedig
Venedig er romantisk og smuk med sine labyrintiske
gyder, gangbroer og fantastiske bygninger. Men husk at
medbringe gode sko - romantik trives bedst uden ømme fødder.
26. februar 2010 12:37
Af Claus Lau Christiansen, c.l.christiansen@sondagsavisen.dk
Venedig har de senere år været ramt af oversvømmelser, men når vandet holder sig i kanalerne, er byen med de mange paladser og broer en af Europas smukkeste og mest romantiske.
Byen er bygget på flere end 100 små øer, der er hægtet sammen med gangbroer. En ferie i Venedig er god motion, for der bliver gået mange kilometer.
Et kort er uundværligt, og man skal ikke være flov over at folde kortet ud. Er fødderne ømme, kan man tage vandbussen ad
byens 'hovedveje', de store kanaler, hvor også Venedigs
svar på lastbiler huserer.
De romantiske ture i gondol er derimod hyggeligst i de
mindre kanaler.
Aftenliv blandt de lokale
Lokal stemning til lokale priser finder du blandt andet
i Cannareggio-distriktet.
Langs Fondamenta de la Misericordia og Fondamente degli Ormesini er der hyggelige barer, osteriaer og restauranter - af og til endda levende musik på en båd i kanalen.
Distriktet rummer også den gamle jødiske ghetto - det er faktisk her, ordet ghetto stammer fra. God afveksling fra det italienske køkken kan man få på den jødiske restaurant Gam Gam Ghetto tæt ved togstationen.
Det er ikke billigt at spise og bo i Venedig, men det kan
lade sig gøre at få budgettet til at hænge sammen - især hvis
man bevæger sig væk fra området omkring Rialtobroen og Markuspladsen. Bor man i de mere stille områder, får man mere for pengene, mere lokalkolorit og sikkert også
bedre nattesøvn.
Også for familier
Man kan også vælge at bo på Lidoen, en lang tange af en ø ud for Venedig. Her er dejlige strande og feriestemning, og man kan tage vandbussen ind til alle seværdighederne i Venedig.
Den løsning er genial for børnefamilier. Det samme er en campingferie på Camping Marina på fastlandet, en kort sejltur
fra Venedig. Det er et stort feriecenter med vandland og masser af aktiviteter for børnene.
Bjarne G.
1. marts 2010 21:51
Jeg kan bedst lide trefarvet is.
ole
15. marts 2010 16:57
Italien er bedst øst eller vest