Favilla: 'Hanging loose' på Malta

Draget af muligheden for snorkling, beskrivelserne af den romantiske bugt og den lækre fiskerestaurant, besluttede jeg at forsøge at komme til bugten Mgarr Ix-Xini, og det på trods af advarslerne om, at det er umuligt at komme dertil uden bil (eller måske netop tiltrukket af tanken om en strand uden mange turister).

Det viste sig at være ganske let. Da jeg blev træt af at gå, nåede jeg lige akkurat at løfte tommelfingeren i vejret før en bil standsede og gav mig et lift til bugten.

’Nej’ til Frankrigs præsident Sarkozy

Efter at have snorklet en større runde i bugten ville jeg gerne afprøve bugtens fiskerestaurant.

Der var ingen ledige borde, men servetrissen trak straks et bord frem, som blev sat på forreste række ud til vandet.

Inden min mad blev færdig nåede jeg at sludre lidt med ejeren, Noel aka Rew Rew: ’Because I was so laid back, they called me Rew Rew, like rewind on an old tape recorder. But now everything is different’.

Noel plejede at være så afslappet, at han blev kaldt ’rew rew’, som spol-tilbage-knappen, på en gammeldags båndoptager. Men nu har Noel fået voldsomt travlt I restauranten, som næsten altid er fyldt.

Han fortæller hvordan den franske præsident Nicolas Sarkozy en dag var kommet til bugten i hans yacht og havde ønsket at spise frokost i Noels restaurant. ’But it was fully booked, and he had not called and made a reservation, so he couldn’t eat here’, forklarer Noel.

Jeg kastede et blik over de badetøjsklædte gæster og den skuragtige restaurant. Jeg kunne næsten ikke forestille mig, at der var en telefon, som man kunne ringe til for reservation. Men vent, der var da heller ikke noget ledigt bord da jeg kom og jeg havde ikke reserveret, men de stillede bare et ekstra bord frem?

Top lækkert middelhavskøkken på Malta

Mine forventninger til maden var efterhånden blevet ganske høje. Jeg bestilte rå-marinerede rejer, på ristet brød med olivenolie og hvidløg.

Noel kom selv ud med rejerne: ’It’s raw prawns, but they are absolutely fresh,’ forklarede han. Hovedretten bestod af en halvstor fisk i folie med citron og smør.

Kort og godt: friske råvarer, enkel tilberedning med få friske krydderier. Simpelt, friskt, indbydende, som middelhavskøkkenet når det er bedst, og så var udsigten og hele stemningen omkring bugten bare med til at løfte stemningen omkring min frokost. Så der var Sarkozy rigtig nok gået glip af noget.

Fantastiske landskaber og søde maltesere

Efter maden tog jeg en runde mere med snorklen og da badetøjet var nogenlunde tørt, trak jeg min sommerkjole over hovedet og begav mig afsted mod busstopsstedet.

Og nu fik jeg oplevet landskabet tættest på bugten. Bugten udmunder i en kløft, som deler to enorme klippestykker.

Lidt længere væk ser man en stor kirke, som nærmest understreger alvoren i det dramatiske landskab. Denne gang behøvede jeg ikke engang at blaffe før en far og hans tre sønner samlede mig op, for at give mig et lift til busstopstedet: ’You are walking to here? But that’s not possible ’ sagde faren og grinte til mig i bakspejlet.